Lejernes Landsorganisation inviterer dig til deres webinar

webinar om Sammenskrivning af Lejelovene

Om dette webinar

Baggrund: Tirsdag den 1. marts 2022 vedtog Folketinget forslag til ny lejelov og ny lov om boligforhold. Vi har glæden af at indbyde til et webinar om emnet. 

Tidspunkt: Lørdag den 7. maj 2022 fra kl. 10.00 - 13.00

Oplægsholdere: Professor Hans Henrik Edlund og chefjurist hos LLO Anders Svendsen vil føre jer igennem kurset.

Om kurset: Kurset henvender sig til alle brugere af lejeloven: sagsbehandlere, advokater, huslejenævnsmedlemmer, boligdommere, og engagerede lejere. 

Webinaret vil give en introduktion til den ny lovgivning, der som udgangspunkt ikke medfører de store ændringer. Ud over at vi skal lære nye paragrafnumre for langt de fleste bestemmelser, skal vi også fra første 1. juli i år fortsat manøvrere i to love: lejeloven og lov om boligforhold. 

Hvad er indholdet af de to love, og hvor er der alligevel sket nogle realitetsændringer, som det er vigtigt at være opmærksom på? 

Herudover vil der snarest skulle udarbejdes en ny typeformular, og forhåbentlig kan vi på webinaret tillige præsentere en ”nøgle”, der oversætter de gamle bestemmelser til den ny lovgivning.

Endeligt vil LLO’s chefjurist Anders Svendsen gennemgå de potentielle konfliktområder, som denne sammenskrivning kan tænkes at medføre.

Program:

10.00 - 10.05 Velkomst og introduktion

10.05 - 11.00 Gennemgang af den nye lejelovs struktur og nyskabelser. v/ professor Hans Henrik Edlund

11.00 - 11.10 Pause

11.10 - 12.00 Fortsat gennemgang af den nye lejelovs struktur og nyskabelser. v/ professor Hans Henrik Edlund

12.00 - 12.10 Pause

12.10 - 13.00 Gennemgang af nye potentielle konfliktområder (småhusleje, nyistandsættelse m.v.) v/ chefjurist Anders Svendsen.

(Der tages forbehold for ændring af programmet.)

Webinaret livestreames, men optages ikke. Det er derfor ikke muligt at få fremsendt en optagelse af webinaret efterfølgende. 

Diplom: Der sendes efterfølgende diplom til alle deltagerne, der beder herom. Skriv til tfr@llo.dk med navn og enten e-mail eller fysisk adresse. I emnefelt bedes du skrive diplom og dit navn.

Kurset svarer til 3 lektioner efter reglerne om efteruddannelse af advokater.

Arrangeres af

  • Team member
    T
    Lejernes Landsorganisation Lejernes Landsorganisation

    Lejernes LO i Danmark (LLO). Varetager lejerinteresser og hjælper lejere i forhold til udlejere og myndigheder.

  • Guest speaker
    HE G
    Hans Henrik Edlund Professor @ Aarhus Universitet

  • Guest speaker
    G
    Anders Svendsen

Lejernes Landsorganisation

LLO - altid på lejernes side

LLO - Lejernes LO i Danmark. Varetager lejerinteresser og hjælper lejere i forhold til udlejere og myndigheder.