Om dette webinar
Skal du opdateres på praksis for værdiansættelse af fast ejendom ved handel mellem nærtstående, så skal du lytte med, når partner og skatteadvokat (H) Henrik Rahbek samt Senior Tax Manager Jørgen Frausing fra Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma gennemgår Skattestyrelsens nye styresignal samt nyere udvalgt praksis på området.
I 2016 afsagde Højesteret en kendelse – i dag offentliggjort som SKM2016.279.HR – der aktualiserede flere spørgsmål, herunder særligt spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved særlige omstændigheder i relation til anvendelsen af +/- 15 %-reglen. Dette spørgsmål og usikkerheden om anvendelsen af regelsættet har Skattestyrelsen nu søgt at afklare ved udsendelse af et styresignal, der har været meget længe undervejs.
Styresignalet er offentliggjort her i maj måned som SKM2025.243.SKTST, og af samme årsag er det relevant at få fast fokus på anvendelsesområdet for +/-15%-reglen i værdiansættelsescirkulæret, som i mellemtiden i nogen tilfælde er blevet til en +/-20 %-regel. Dette særligt i forhold til, hvornår der foreligger såkaldte særlige omstændigheder, hvorefter reglen ikke kan anvendes.
Henrik Rahbek, Partner & Advokat (H) fra TVC Advokatfirma.
Jørgen Frausing, Senior Tax Manager fra Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma
Vi håber, du vil være med online den 27. maj.
Oplever du tekniske udfordringer med lyd eller billede? De fleste problemer kan løses hurtigt med en simpel opdatering af browseren eller ved at skifte til Chrome. Se den hurtige guide her: Læs hvordan du undgår problemer. Du kan allerede nu afprøve dit tekniske setup ved at køre en test: Forbindelsestest. Hvis du oplever problemer med billedet på optagelsen af webinaret on-demand anbefaler Livestorm, at du prøver at tænde eller slukke for "hardware acceleration" settingen i browseren. Se guiden her.
Arrangeres af
Karnov er dit juridiske overblik.
Få indsigt og viden inden for jura, revision, skat og regnskab. Kvalitetssikret og ajourført indhold - samlet ét sted.